Historien

ITG-Racingteam blev startet af to venner i en garage syd for København – nærmere bestemt i Solrød Strand.  Idéen opstod efter de havde set den norske dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix, hvor cykelsmeden Theodor Fælgen bygger hans svar på en ægte racerbil: ”Il Tempo Gigante”, som skal tage kampen op mod resten af verden, men med en yderst praktisk tilgang til tingene og tilværelsen.

I år 2008 var idéen omkring ITG-Racingteam født og drevet med en interesse og passion for de historiske racerbiler i perioden år 1965 til 1976.

Efter et par år på tilskuerpladserne voksede ideen, og teamet fra Solrød Strand fik lyst til at prøve kræfter med at lave en racerbil og tage kampen op mod resten af verden, præcis som Theodor Fælgen ville have gjort det.

I år 2010 blev der indkøbt en gammel og forladt Porsche 911 fra 1971 fra en skrotplads på Fyn med en idé om at opstille i Historisk Motor Sport -71 klassen, som er racerbiler i perioden år 1966 til -71.

Men den 46 års gamle Porsche skulle bruge mere end en kærlig hånd for at blive bragt tilbage til tidligere tiders glans. Der blev arbejdet dag og nat i ITG-Racingteams garage, og efter 20 måneders hårdt arbejde kunne porten endelig åbne for ITG-Racingteams racerbil – en Porsche 911 2.3 ST årgang 1971. I 2013 tog den for første gang kampen op ude på racerbanerne.

Se vores film omkring ombygningen. Samlet 20 måneders slid og slæb i Il TEMPO Gigante-garagen, redigeret ned til 9 minutter – God fornøjelse!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk