Racerkalenderen for sæson år 2019:
Sæson år 2019 - Træningsløb på Sjællandsringen.
Årets første træning i sæson år 2019 for ITG-Racingteam.
Lørdag d. 13-04-2019, stod solen højt på himlen, og ITG-Racingteam drog afsted til Sjællandsringen i Tune. Sjællandsringen er den eneste bane her på Sjælland, og det var skønt at afprøve raceren så tæt på hjemmet.
Vi startede med et træningspas på 20 minutter efterfulgt af 3 pas på hvert et kvarter. ITG-raceren kørte uden problemer og teamet var godt tilfredse med dagen. Det bliver spændende at se, hvad den nye sæson vil bringe.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - Sponsor Go-Kart på Sjællandsringen
ITG-Racingteam – Sponsor go-kart.
Onsdag d. 17-04-2019 afholdte ITG-Racingteam sin årlige sponsor go-kart tur.
Her var alle sponsorerne inviteret med ud og køre ræs, for at vinde den meget prestigefulde sponsor go-kart pokal.
Det blev til masser af go´ræs og sejren blev afgjort på den sidste omgang, i det allersidste sving – et stort tillykke til Body Therapy på 1.pladsen – Optimera på 2.pladsen og til Daners Malerfirma for 3. pladsen.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - Jyllandsringen
Årets første løb i Sæson år 2019 for ITG-Racingteam
En weekend på Jyllandsringen er vel overstået.
På mange måder en svær, men også god weekend.
ITG-Racingteam ankom til Jyllandsringen fredag eftermiddag og pakkede ud på vanlig vis. Men hen mod aften, slog vejret om fra solskin til hagl, efterfulgt af sne i store mængder. Sne på racerbilerne, det havde vi ikke prøvet før.!
Solen stod dog højt på himlen, lørdag morgen og sneen var forsvundet. Tidstagningen blev kørt om formiddagen, og ITG-raceren bedste tid blev: 1:21,982. Det gav en startplacering som generel nr. 6 og nr. 3 i klassen.
Starten på 1. heat gik lørdag eftermiddag, men ITG-raceren ville ikke accelerere og faldt ned igennem feltet til nr. 12. Resten af heatet gik med køre feltet op, og det lykkedes at få ITG-raceren ind på en generel nr. 7 og nr. 4 i klassen.
Så blev der fejlsøgt på ITG-raceren, men mange, og alle gode forsøg havde ingen virkning på heat nr. 2 og 3, hvor ITG-raceren ikke ville accelerere fra stregen, og derfor blev det til en samlet generel placering som nr. 8 og 5 i klassen.
ITG-raceren står derfor, foran en grundig undersøgelse, inden næste event.
Vores nye tiltag, livestreaming, blev afprøvet og resultatet var over alt forventning og kan ses på Facebook.
Tak til alle som hjalp til – Tak til dem der kiggede med – Tak til alle jer som støtter os.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - CRAA - Classic Race Aarhus.
ITG-Racingteams deltagelse i dette års Classic Race i Aarhus, som blev afholdt fredag d. 17-05-2019 til søndag d. 19-05-2019.
Det startede ud med en træning, fredag formiddag efterfulgt af en tidstagning om eftermiddagen. Regnen væltede ned hele fredagen, så ITG-Raceren bedste tid var: 1:37,543 hvilket gav en start placering som generel 9. og 6. plads i klassen.
Lørdag morgen skulle 1. Heat køres og endelig skinnede solen, men efter en regnfuld nat, var banen stadigvæk våd og efter en dårlig start, kæmpede ITG-raceren sig op til en generel 10. og 6. plads med bedste tid: 1:41.706, hvilket teamet ikke var tilfredse med.!
2. heat skulle køres lørdag eftermiddag og endelig var banen tør. ITG-raceren havde en startplacering som nr. 16 og kom godt fra start og løbet bød på 5 gode overhalinger og ITG-raceren endte med en generel 11. og 6. plads i sin klasse, med bedste tid: 1:30.537.
Efter 2. heat var ITG-Racingteam overbevist om, at der måtte være et eller andet galt med raceren, den havde ikke samme power, som tidligere. Holdet gik igang med diverse undersøgelser og fandt at indsprøjtningspumpen ikke var timet korrekt. Holdet gik igang, og var klar 5 minutter før opstart til 3.heat.
3. heat skulle køre søndag kl. 17.00 og endelig kørte og lød raceren som den skulle. ITG-Raceren startede som nr. 10 og sluttede på en generel 9. og 6. plads i sin klasse med bedste tid 1:27.750, hvilket er den hurtigste tid ITG-Raceren nogensiden har kørt på CRAA.
ITG-Racingteam fik således en samlet placering som nr. 6 i sin klasse, hvilket teamet var tilfredse med.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - Copenhagen Historic Grand Prix - CHGP.
ITG-Racingteam til CHGP. – Copenhagen Historic Grand Prix – Sæson år 2019.
ITG-Racingteams deltog i dette års Copenhagen Historic Grand Prix, som blev afholdt D. 03-04 August, ved Grøndalscentret ved Bellahøj – København.
Det startede ud med en tidtagning lørdag morgen, og efter ITG-Raceren havde varmet dækkene op og var klar til at sætte en hurtig tid, spildte en deltager olie, på en stor del af banen. Det betød at teamets bedste tid var: 1:24,111 hvilket rakte til en startplacering som nr. 13, hvilket hele teamet ikke var helt tilfredse med.
Heat nr. 1 var lørdag eftermiddag, hvor ITG-raceren startede på 13. pladsen, og efter en god start avanceret op til 8 pladsen. Et stort uheld gav rødt flag og ITG-Raceren sluttet på en 8. plads med bedste tid: 1:20,547.
Søndag morgen skulle 2. heat køres, ITG-Raceren havde en startplacering som nr. 9 og fik igen en god start og lå nr. 5 efter første sving. Efter en lang intens jagt med de forankørende og de bagvedkørende, lykkes det at holde 7. pladsen hjem, med bedste tid: 1:18,730, hvilket er det hurtigst tid ITG-Raceren nogenside har kørt på CHGP.
3. og finale heat skulle køres søndag eftermiddag og ITG-Raceren havde en startplacering som nr. 7. Starten gik godt og ITG-Raceren kom op på 3. pladsen og selvom at der blev kørt alt hvad rammer og tøj kunne holde, lykkes det desværre ikke at holde pladsen hjem. ITG-Raceren sluttede på en 6. plads.
Samlet slutplacering til ITG-Racingteam på CHGP. 2019 blev en flot 6.plads.
ITG-Racingteam er tilfredse med weekendens indsats og resultat.
Tak til alle som kiggede forbi, støttede op, og hjalp til igennem hele weekenden.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - Racing for Life - Sjællandsringen
ITG-Racingteam valgte at støtte op omkring Racing for Life 2019, med et showløb på FDM Sjællandsringen lørdag den 7. september 2019.
Det blev til 4 sessioner á 10 minutter, hvor ITG-Raceren kørte uden problemer.
Tak til alle som kiggede forbi og støttede op omkring arrangementet
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - ITG-Racingteam´s Racing Experince
ITG-Racingteams Racing Experience på Ring Knutstorp – fredag d. 27-09-2019
Racing Experience er ITGs bud på en raceroplevelse for vores sponsor.
Dagen startede ud med morgenmad og gennemgang af banen, herefter teori om håndtering af en racerbil.
ITG-Racingteam havde taget sponsor racerbil “McQueen” med, som er en vaskeægte racerbil BMW 325I – 200hk – med gevind undervogn.
Sessionen startede for sponsorerne, med en gennemkørsel af banen som passager, hvorefter man selv overtog styringen.
Til trods for en meget våd dag, var alle sponsor glade for have prøvet kræfter med en rigtigt racerbil og bane.
Dagen sluttede med vores ITG-Racingteams sponsor racerbil “Mcqueen” – var 80 gange rundt på Ring Knutstorp med forskellige sponsor racerkørere.
Ingen uheld – ingen skader, men masser af vådt tøj.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - Finaleløb på Ring Knutstorp.
ITG-Racingteam til finaleløb på Ring Knutstorp.
Lørdag d. 28-09-2019 og Søndag d. 29-09-2019, skulle der køre finaleløb, og dermed årets sidste løb i sæson 2019, for ITG-Racingteam på Ring Knutstorp i Sverige,
Fredag d. 27-09-2019 afholdte ITG-Racingteam – ITG-Racingteam Racing Experience, så derfor var alle biler og bus taget med over, allerede om fredagen.
Lørdag morgen var der førermøde for den historiske klasse, efterfulgt af tidstagning kl. 9.30 i regnvejr. ITG-Racerens dæk sang på sidste vers, så grebet i banen var mangelfuldt. Bedste tid var: 1.26.470. hvilket rakte til en start placering som nr. 13.
Heat nr. 1 blev kørt lørdag eftermiddag og her var regnvejret overstået og banen havde tørret op. ITG-Raceren fik en god start og avancerede op igennem feltet for at slutte på en 9. plads, med bedste tid: 1.11.045.
Heat nr. 2 skulle køres søndag formiddag . En startplacering som nr. 10 blev vekslet til en slut placering som generel nr. 6 og nr. 4 i klassen med bedste tid: 1.09.619, hvilket teamet var meget tilfredse med.
Tredje og sæson 2019 sidste heat, blev kørt søndag eftermiddag og ITG-Raceren startede nr. 6. Regnvejret begyndte netop som alle racerbilerne kørte ud på banen. En rigtig god start betød at ITG-Raceren var oppe på en 3. plads, men problemer med gearkassen betød at ITG-Raceren tabte placeringer på langsiden, hvorefter dette kunne indhentes på banens krøllet stykker. ITG-Raceren sluttede på en samlet placering som generel nr. 4 og nr. 3 i klassen, med bedste tid: 1.19.811.
Sæson 2019 er derved slut – Tak til alle som støttede op – hjalp til – og kiggede forbi.
Se nedenstående billeder.
Sæson år 2019 - ITG-Racingteam´s årlige julefrokost.
Sample Text